Jakob la Cour

om det der bare er minimalt interessant...

Verdens bedste frikadeller

Old school, no-nonsens helt klassiske frikadeller som mor, bedstemor og oldemor lavede dem. Denne opskrift giver 12-15 stk.

Du skal bruge:
  • 450-500 gr hakket kalv/svinekød (eller kun svinekød hvis du ikke har andet)
  • 1 stort løg eller 2 mindre, fint hakkede
  • 1 æg
  • ½ dl mælk
  • 1 dl havregryn (eller mel)
  • 2 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • smør og olie til stegning

Fremgangsmåde:
  1. Kødet røres sammen med æg, mælk, havregryn (mel), de finthakkede løg samt salt og peber til en lind men stadig fast fars. Brug eventuelt en røremaskine for at få det optimale resultat.
  2. Lad farsen hvile (gerne op til 30 min i køleskabet.
  3. Varm smør og olie på en stegepande.
  4. Form frikadellerne i hånden med en spiseske dyppet i varmt vand og steg frikadellerne 3-4 minutter på hver side, til de har en gyldenbrun stegeskorpe. Steg dem ved medium/høj temperatur så de ikke bliver brankede.

Brug nok fedstof når du steger så frikadellerne også bliver stegt på siderne. Alternativt kan du brune dem af og efterfølgende lave dem færdige i ovnen.

Spis dem sammen med alt det du elsker. Syltede agurker, asier, rødbeder eller rødkål, kogte kartofler og brun sovs lavet i panden. Mums.

Er du den eksperimenterende type, så kan dy stort set ikke gå galt i byen med frikadeller. Prøv med pikant ost, spinat, feta, hakkede mandler og hvad du ellers kan finde på.
blog comments powered by Disqus